Hos Sven Erik Hansen på Simmersted Byvej 24 står en Valnød i et rundt bed foran ejendommen, plantet 25. oktober 1984 på hans fars 70 års fødselsdag. Træet er en afløser for en gammel hul valnød, som stod samme sted, men væltede samme år Skt. Hans aften under et voldsomt blæsevejr. Træet var ellers fyldt op med beton, men det var ikke tilstrækkeligt til at modstå blæsten. Ud af det gamle træ drejede Vagn Møller, Simmersted en skål, som stadig er i Sven Erik Hansens eje.
Bag gården anes en stor blodbøg - se galleri - tryk på billedet.
I haven bag stuehuset ses toppen af en blodbøg formentlig plantet 1920 (se galleriet ved at trykke på billedet)