På hjørnet i et kryds i Halk ud for Egegård; nærmere betegnet på hjørnet af Tværbjerg og Halkvej står en kæmpe. 460cm er dens livmål målt til januar 2012. Det er Halkegen, som står her og breder sig og også mere end kommunen i brød sig om i 1993, hvor de uden varsel gik i gang med at skære nedhængende grene af. Hidkaldt af savenes larm kom Egegårdens folk løbende og fik stoppet arbejdet. Indgrebet skulle til af hensyn til trafikken, men hvad herboende måske frygtede var hvad konsekvenserne ville være. Tilbage i 1987 brækkede en stor gren af under en skypumpe og kort efter brændte en lade i byen. Træet er et brandtræ; her for Halk Nederby. Træet er tidligere brugt som bystævnetræ.